Persondata politik

Salonkoordinator til helt ny salon i Gentofte


Har du lyst til at være med til at starte Pii’s 8. salon op? Salonkoordinator – attraktiv lønpakke og attraktive arbejdstider – ugentlig fridag og fri hver 2. lørdag

Om Pii
Pii er en virksomhed, der har været i udvikling de seneste år, så vi i dag har snart 8 saloner i København K, København Ø, Valby, Vanløse, Ballerup, Frederiksberg, Amager og Gentofte. I vores virksomhed sætter vi en ære i at mestre vores håndværk, tage socialt ansvar og skabe velvære for vores gæster. Det har skabt en kultur, der giver en unik kundeoplevelse og service i topklasse.

Vi er i dag et team på godt 35 frisørassistenter og frisørelever, der hver dag arbejder målrettet for at skabe smukke resultater for vores gæster. Vi er meget optaget af socialt ansvar, og derfor benytter vi udelukkende økologiske produkter i vores arbejde – til glæde for vores gæster og vores medarbejdere.

Vi har stor fokus på medarbejdertrivsel, og du vil komme til en virksomhed med høj team spirit. Du vil få gode kolleger og ledere, som arbejder for, at vi som team altid udvikler os og holder os opdateret med trends og tendenser.

Vi forestiller os, at du elsker at yde god kundeservice og velvære, sætter en ære i at udføre dit håndværk med høj kvalitet og simpelthen brænder for at lave smukt hår.

Om dig

· Du har lyst til at være med til at opstarte Pii’s 8. salon fra bunden af

· Det er vigtigt at du er en moden/erfaren stylist med min. 5-10 års erfaring som uddannet frisør

· Har kendskab til kundeklientellet i Nordsjælland

· Vant til at arbejde ud fra fastsatte mål/Kpi’ere

· Vi forestiller os, at du kommer fra en tilsvarende stilling med ansvar, har haft egen salon og/eller har snuset lidt til ansvaret for den daglige drift

· Dine kolleger siger om dig, at du er pligtopfyldende, struktureret og imødekommende med en positiv udstråling

· Har ja-hatten på

· Vi beskriver os selv som Pii-familien / I dagligdagen samarbejder man på tværs og danner relationer alle salonerne imellem ex via forskellige teams der bidrager med at løfte udviklingen i Pii

· Bliver en del af et team af 7 andre dygtige salonansvarlige der til dagligt spare med hinanden

· Være Pii’s ansigt udadtil som ambassadør for vores univers og vores værdier

· Ansvar for at drifte salonen til dagligt: arbejds-/ferieplaner, opretholdelse af Pii-konceptet, indkøb, ansvar for salonens trainees, opnåelse af kpi’ere mm.

· Arbejdstiden er fordelt fra mandag til lørdag, hvor der arbejdes hver 2. lørdag og har 1 ugentlig hverdagsfri

Som salonkoordinator i Pii, vil du få frihed under ansvar, 40+ engagerede dygtige kolleger, et solidt og velorganiseret bagland, der involvere sig aktivt bl.a. vores marketingkolleger, et sundt og kemikaliefrit arbejdsmiljø, et team der hele tiden stræber efter kontinuerlig udvikling på alle fronter, og du vil desuden arbejde i en lækker salon, der er omhyggeligt indrettet og etableret ud fra kongstanken, at der skal være rart og indbydende at være for både vores gæster og vores medarbejdere.

Om jobbet

Du kan glæde dig til at arbejde med farver uden ammoniak og produkter med alt det bedste fra naturen af meget høj kvalitet. Du vil derfor opleve at arbejde i en salon med et godt og sundt indeklima.

Du vil have gode muligheder for at opbygge større kompetencer via kurser og træning og kan forvente en ledelse med høj faglighed, som altid står klar til at hjælpe og vejlede.

Vil du være en del af familien?

Send os din ansøgning med CV til [email protected] – meget gerne med referencer. Vi forventer at besætte jobbet hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige person.
Du skal være meget velkommen til at kontakte os på ovenstående mailadresse, hvis du har spørgsmål til jobbet.

Vi glæder os til at høre fra dig.

De bedste hilsner alle os i Pii 🙂

Send ansøgning nu
Køb gavekort