Persondata politik

Elev hos frisør Pii

Pii søger frisørelever, der vil have en uddannelse indenfor frisørfaget med højt fagligt niveau. Vi tilbyder dig at blive en del af en virksomhed i rivende vækst, hvor fokus er på kvalitet, højt serviceniveau & bæredygtighed.

Om virksomheden

Pii er en virksomhed, der har været i rivende udvikling de seneste år. Derfor har vi i dag har fire saloner i København, Valby, Vanløse og Ballerup. I vores virksomhed sætter vi en ære i at mestre vores håndværk, tage socialt ansvar og skabe velvære for vores kunder. Det har skabt en kultur, der giver en unik kundeoplevelse og service i topklasse.

Vi er i dag et team på 20-25 frisørassistenter og frisørelever, der hver dag arbejder målrettet på at servicere og bibeholde vores unikke kundeoplevelse, og Pii har opnået medlemskab af den verdensomspændende frisørorganisation, Intercoiffure, der udelukkende optager medlemmer med et meget højt fagligt niveau. Vi er meget optaget af socialt ansvar, og derfor benytter vi udelukkende økologiske produkter i vores arbejde, både til glæde for vores kunder og vores medarbejdere.

Om Jobbet

Vi tilbyder en mulighed for at blive en del af en virksomhed, som sætter en ære i, at deres elever får den bedste oplæring med mulighed for fastansættelse efter endt elevforløb. Vi har stor fokus på medarbejdertrivsel, og du vil komme til en virksomhed med høj team spirit. Du vil få gode kolleger og ledere, der står klar til at hjælpe og træne dig til at blive en frisør med et højt fagligt niveau.

Om dig

Vi forestiller os, at du er et menneske, der har en positiv indstilling til livet, får energi af at arbejde med mennesker, og elsker at yde en unik service og kundeoplevelse. Du evner at holde mange bolde i luften på en gang, har et godt drive og smiler – selv når der er travlt.

Ønsker du at søge en elevplads hos frisør Pii? Så send dit CV og din ansøgning til [email protected]. Heri kan du også nævne, hvilken en af vores fire saloner, du ønsker at blive elev i. Som alternativ til den skriftlige ansøgning er du velkommen til at sende en videohilsen. Har du spørgsmål til en mulig elevplads hos Pii, kan du altid give et kald på telefon: 28 30 03 35

Send ansøgning nu
Køb gavekort