EN KLIPNING ER EN INDIVIDUEL SAG
Hos Pii i Ballerup har vi fokus på den enkelte gæst. En klipning er både en oplevelse og et produkt, der skal efterlade dig med en flot frisure, som passer til din person. I salonen i Ballerup er personlig rådgivning vores udgangspunkt. Vi lytter til dine ønsker, og sammen finder vi et udtryk, der dækker dine behov.
Udover vejledning i klipning, frisurer og de nyeste tendenser, rådgiver vi også i brugen af hårprodukter. Vil du pleje dit hår bedst muligt, er det en god idé at vælge produkter, der passer til din hårtype og den tid, du bruger foran spejlet – i Ballerup har vi disse produkter. De er særligt udvalgt af Louise Pii, fordi de på ansvarlig vis forener skønhed, velvære og bæredygtighed.
MEDLEM AF INTERCOIFFURE
Som én blandt få udvalgte er frisør Pii i Ballerup medlem af den internationale og anerkendte frisørorganisation, Intercoiffure, der har samlet verdens bedste frisører. Medlemsskabet kræver, at vi lever op til en lang række høje krav – både fagligt og menneskeligt – og det er din garanti for høj kvalitet.
At være en del af Intercoiffure er noget, vi er meget stolte af. Det er en stor anerkendelse og en bekræftelse af det arbejde, vi hver dag yder i frisøren i Ballerup. Vi sætter en ære i hjælpe vores gæster til en flot frisure, og det glæder os, at den internationale organisation bemærker vores dedikerede og dygtige frisører.